Atlet i en Corona tid: ”Når målene bliver usynlige og hverdagen falder fra hinanden”
I går fik jeg spørgsmålet fra en kammerat og tidligere kollega. ”Hvordan arbejder du med at prioritere resten af forårssæsonen? Skal man træne hver dag som om ens topningsstævne bliver til noget, eller skal man tage en pause/ferie og begynde at forberede sig på efterårssæsonen. Der er vel fordele og ulemper ved begge dele?”
Jeg lovede at komme med mit bud ud fra de tanker, jeg har gjort mig og de snakke, jeg har haft med de atleter, jeg som mentaltræner samarbejder med.
Jeg har også et gratis tilbud om en 2 timers online workshop til både trænere og en til atleter er der et link ude til højre eller i bunden af artiklen
Nå men her kommer mine tanker jeg håber du bliver inspireret.
1/ DU KAN IKKE LEVE I FREMTIDEN
Hvordan bevarer man motivationen i denne tid.? Det korte svar er, ved ikke at sætte sig falske forudsætninger som mål, f.eks d. 18 maj bliver alt anderledes, så jeg skal bare klare mig frem til den dag. Hvad sker der så, 18 maj, når Corona ikke bare er væk og din gamle dagligdag ikke kommer igen? Og tænk hvis den aldrig gør det? Skal du så leve i venteposition fra nu af og altid?
Skab i stedet en ny hverdag, der handler om lige præcis den hverdag du har lige nu. Hvad skal du opnå? Hvad skal du arbejde med? Hvilke skills er gode at lære? Så lad være med at leve i en fremtid, som du ikke ved hvornår kommer, men lev i nuet med fokus på det du gerne vil opnå.
2/ DU KAN BLIVE BEDRE NU
Vi har i sportens verden altid sat mål, haft faste deadlines for, hvornår vi skal konkurrere og så arbejdet benhårdt frem mod disse deadlines. Nu er alt hvad vi kender væk. Der er ingen konkurrencer og der er ingen mål at kigge frem mod.
Jeg ser det som en gave til rigtig mange atleter. En gave som handler om igen at have fokus på at gøre det rigtige. At slippe præstationspresset og fokusere på glæden ved sporten, udviklingen af skills og bare blive endnu bedre til sin sport. Sjovt at det burde være samme fokus, man altid har. Det drukner bare tit i at nå at præstere til næste stævne.
3/ HVAD VIL DU GERNE?
Jeg snakkede for nyligt med en atlet der sagde, at der er rigtig meget pres på i forhold til et stævne i efteråret. Hvis jeg kommer på podiet får jeg en stor bonus og en ny kontrakt. Jeg spurgte lidt naivt, som jeg nu engang er; Så hvis der ikke var bonus og kontrakt på spil, ville du så ikke gøre alt hvad du kunne, for at vinde alligevel? Hvad skal du gøre anderledes fordi der er kommet en ny kontrakt på bordet, som du ikke havde gjort alligevel?
Min pointe er, at det er vigtigt at holde fast i hvorfor man er en del af sin sport. Er det for at deltage i DM til sommer? Er det fordi man elsker sin sport? Er det fordi man vil se hvor langt man kan nå? Er det fordi man kan tjene en masse penge?
Ja, jeg ved at penge og kontrakter kan gøre livet nemmere og er en del af sporten, men det er endnu vigtigere at holde fast i, hvorfor man dyrker sin sport og hvad ens drøm skal være i fremtiden.
4. DJENGIS KHANN VIDSTE HVAD HAN VILLE, VED DU HVAD DU VIL?
Jeg har lige læst Conn Iguldens romanserie om Djengis Khann. Den mongolske Khann der i sin livstid grundlagde en nation, samlede de mongolske stammer og erobrede det meste af Asien. Hans livsfilosofi var at der kun var det man gjorde nu. Fremtiden var ukendt og hans nation altid var ude og kæmpe for at blive større og rigere. Det var ikke en nation, der skulle samle støv bag lukkede mure. Nej, du skal som atlet ikke ud og erobre verden… eller skal du? Ved du hvad du vil? Ja, så er der nogle slag og nogle perioder, der ikke lige går som planlagt, men hvis du kender drømmen og det, der driver dig, så er det jo bare om at komme videre i den nye hverdag. Gøre den til den hverdag, du gerne vil have.
Djengis søgte ikke rigdom, men glæde og det gjorde han sådan her:
“Man’s highest joy is in victory: to conquer one’s enemies; to pursue them; to deprive them of their possessions; to make their beloved weep; to ride on their horses; and to embrace their wives and daughters.”
5. JEG MÅ HELLERE SVARE PÅ SPØRGSMÅLET?
Mit svar er lidt et både og.
Jeg synes, man skal forberede sig til sommerens mesterskaber i en realistisk hverdag, som passer til den virkelighed man har. Forberede sig ved at forbedre de ting, man gerne vil kunne i fremtiden. De ting som er mulige i hverdagen. Stille op til mesterskaberne med ambitioner, drømme og mål, så de bliver vigtige. På den anden side skal vi også være realistiske i, hvad atleter kan pålægges af ikke-specifikt arbejde, de skal udføre. Triatleter skal ikke lave 4 x 2 timers elastik træning for at fastholde deres svømmeform. Svømmere skal ikke træne 10 x 2 timer plus dryland. Der skal findes et leje, hvor kroppen vedligeholdes og udvikles uden at blive ødelagt. Ganske som altid. Så må vi forsøge at gøre det så specifikt som muligt og arbejde med at skabe en ramme, der giver udvikling af atleten frem mod sommerens mesterskaber, men vigtigst af alt; stiller dem bedre til næste sæson.
Hvorfor skal de ikke bare træne max. derud af, som de plejer, kunne man tænke? Fordi de fleste atleter er vant til at træne som en del af et fællesskab. Motivationen bliver fundet i fællesskabet med kammerater, sjove stunder i omklædningsrummet, interaktion i pauserne og en masse andre ting, der ikke opstår som verden er lige nu. Så ja, de sportslige ambitioner er de samme og selvom de godt kan træne samme mængde, skal de ikke. Medmindre de kan få dækket de behov, der er rundt om deres sport.
Målet må være at fastholde glæden ved sporten, de sociale relationer og lysten til at søge efter det sublime i sporten både nu og i fremtiden.
Vil du have en snak om din hverdag eller din fremtid, så kan du kontakte mig på kim@sportsmind.dk
Du kan også tillmelde dig en workshop her: HER
Vil du have mig til at planlægge et online mentaltræningskursus for dine atleter, kan du kontakte mig på kim@sportsmind.dk eller telefon 72 112 114