Det siger andre om mig
Kim har ændret min opfattelse af, hvad der skal til for at udvikle sig – både sportsligt og personligt. Jeg bruger de værktøjer som Kim har givet mig hver dag, både i den daglige træning, i skolen, til race og i alle andre aspekter i mit liv. Mit arbejde med Kim har gjort mit liv mere effektivt, givet mig bedre livskvalitet og har bidraget markant til min udvikling. Efter jeg har fået styr på mine værdier og kerneopgaver, er tingene kun gået fremad.
Daniel Bækkegard, Dansk mester Triatlon (elite feltet) SPORTSMIND Guld 1on1 atlet
Kim var med til at tage en af de sværeste og på det tidspunkt upopulærere beslutninger i min karrierer og nu er jeg verdensmester, så jeg tror vi traf det rigtige valg. Vores samarbejde har været unikt og han har hjulpet mig med medier, sponsorer og alt mulig andet.
Jeanette Ottesen, verdensmester i svømning og årets sportsnavn 2011
“Aldrig har jeg mødt et menneske, der har imponeret mig så meget. Hvert et ord, der kommer fra Kim er ærligt og lige fra hjertet. Fantastisk
Jeg kan klart anbefale Kim til alle. Jeg tror på, at folk med de mindste problemer vil have gavn af at tale med en mand som ham.
Tak for en fantastisk
Sofie Friis, Kursusdeltager kommunikation og personlig udvikling(3 uger)
“Vi gav vores Alexander en fantastisk 18-års-gave: 1 år med mentaltræning med dig Kim – Vi troede, at det var til fodboldkarrieren (okay, den kører endnu), men det blev et år, som gav ham redskaber til at sidde i dag som 20-årig, mediechef, i et medieaktieselskab! – Det må siges at være noget af en GAVE, som Alexander forstod at pakke ud som en OPGAVE – og fortsat bruger hver DAG, som den gave det er – Vildt, som mor, at være tilskuer til og derfor skal du have TAK for den opgave, du pakkede i vores gave for snart 3 år siden – Set i bakspejlet var der i den gave meget mere end mentaltræning til springbrættet i FCK-fodbolduddannelsen, det blev et springbræt til hele livet og en karriere – Vildt spændende at følge med fra sidelinjen!! og en super 18-års-gave”
Merete Augustesen
Stor ros til Kim! Han er virkelig en fantastisk mand som gør alt hvad han kan for at hjælpe folk med de ting som kan trykke dem i hverdagen. En stor tak til ham for den undervisning, og ikke mindst engagement han havde på det kursus hold i teamudvikling og projektstyring jeg var tilmeldt! Han er en coach som jeg kun varmt kan anbefale!
Monique Louise Madsen
Super fed oplevelse at blive coached af Kim. Jeg følte at jeg fik enormt meget ud af det både under forløbet, men især også efter! Professionelt på højt plan og super person
Isabella Rulffs
Som forældre til en eliteidrætsudøver, giver jeg Kim de bedste anbefalinger. Vi imponeres over de mentale ændringer han hjælper på vej, og de sportslige resultater der følger med. Det hårde arbejde, såvel psykisk som fysisk, skal atleten naturligvis have æren for, men Kim er den bedst tænkelige mentale støtte “på rejsen”!
Anne Lund Bækkegård – Mor til voksen triatlet
Utrolig oplevelse at møde Kim som er en fantastisk coach, og menneske, som gør alt hvad der står i hans magt for at hjælpe andre med hverdagens problemer og store beslutninger. Personligt har jeg efter mødet med Kim lært mig selv bedre at kende og turde gå nogle andre veje, som har været lige det jeg havde brug for ! Stor ros og anbefaling her fra !! 🙂
Emilie Nathanie Brendstrup Meyer
Talentudvikling og vinderteams: Godt, fleksibelt kursus. Det var dejligt med få deltagere, så underviseren kunne gå i dybden med den enkelte deltager. Jeg har fået konkrete værktøjer til både talentet og teamet.
Kalaallit Nunaanni Brugseni, Ungaaq Abelsen
Teamudvikling og Vinderteams, Kurset var af god kvalitet og med en behagelig underviser. Jeg har fået forståelse for de forskellige faser i et teams samarbejde, og er blevet mere bevidst i min ledelse.
Katuaq, Anders Skov Michaelsen
Jeg har kendt Kim gennem mange år og han altid været en serøs og dygtig fyr med udvikling for øje. Vi har i Dansk Svømmeunion engageret Kim til at stå for en samling for vore bedste årgangssvømmere samt deres trænere. Kim havde især fokus på trænerudvikling og på vigtigheden af, at holde sig til målsætningerne og gøre de nødvendige greb for at komme i mål. Trænerne har efterfølgende givet positiv feedback og er blevet mere opmærksomme på deres egen strategiske rolle og i løbende at få evalueret, om deres initiativer har de ønskede virkninger. Jeg kan Give Kim mine varmeste anbefalinger
Mikkel von Seelen, Sportschef – Dansk Svømmeunion.
”Kim er meget dygtig til at gennemskue, hvor han skal sætte ind for at udnytte ens kompetencer som leder mest optimalt i talentudviklingen – hans menneskekundskaber og interesse for personligheder er uforlignelig, og det gør ham knivskarp til at spotte de skjulte potentialer. Han er god til at formidle et klart budskab om, at hvis man gør det godt, kan man talentudvikle folk langt ud over det umiddelbart mulige.”
NaturErhvervstyrelsen, Mette Leiholt
Kim har gjort at jeg har oplevet en fremgang i min karriere, både mentalt i min tankegang, men også det at have forskellige redskaber mentalt til at klare udfordringer og udvikling. Det giver mig sportslig succes og fremgang i mine sportslige præstationer. Han er utrolig dygtig til hele tiden at se hvor jeg kan udvikle mig, og dermed sørge for fremgang. Kim arbejder meget målrettet, og der er ingen tvivl om at det er en gave til ens karriere at have et samarbejde med ham.
Alexander Swartz Augustesen, fodboldspiller i FC København
“Kim er en fantastisk inspirerende underviser der tydeligt brænder for det han laver. Kim giver meget af sig selv i undervisningen og fik virkelig skubbet til elevernes grænser ved en meget direkte og ligetil undervisningsstil. En god balance mellem teori og praksis gør det aldrig bliver ensformigt. Kim er super god til at fornemme gruppen og lave en undervisning der lige præcis passer til dem han har med at gøre. Det bliver aldrig standard. Jeg vil til enhver tid bruge Kim hvis jeg har muligheden for det. “
Brian Nymann, Leder Dansk Studie Center
“Ricki og Kim giver et unikt indblik i, hvad der driver motivation og resultater i elitesport. Mange erfaringer og pointer har styrke og kraft langt videre end bassinkanten – f.eks. hvordan man præsterer gennem andres resultater – og hvordan forskelle i motivation og succeskriterier kan vendes til fælles fordel.”
Mikkel Leihardt, Kontorchef, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Eleverne på Suhrs Madakademiet fik på en eftermiddag i selskab med Kim masser af inspiration til hvordan man kan nå sine mål og arbejder med sig selv. Eleverne talte en del om eftermiddagen og mange syntes det var noget at det bedste de har hørt endnu og noget de kunne bruge.
Kirsten Høgh Fogt, Forstander Suhrs Madakedemiet
Kim er en inspirerende og livsglad person, som siger hvad han mener, og ikke altid bare hvad andre gerne vil høre. Det gør ham til en helt unik underviser, da det virkelig får en til at sætte ting og tanker lidt i perspektiv og kaste sig ud i ting man brænder for og elsker, i stedet for bare at gøre noget for bare at gøre noget!
Emil Sainis, Madakedemiet.dk
Jeg stiftede bekendtskab med Kim på mit højskoleophold, hvor jeg blev undervist i Sport og Personligt drive. Kims helt fantastiske undervisning gjorde, og gør forsat, stort indtryk på mig personligt, specielt de teoretiske timer i undervisningslokalet gav stof til eftertanke og resulterede i stor selvindsigt. Jeg kom virkelig til at mærke mig selv, grundet Kims valg og sammensætning af undervisningen. Kim er ufattelig inspirerende, motiverende, lyttende og hans velvalgte ord, spørgsmål, filmklip og personlige livshistorier giver anledning og plads til at tænke og mærke sig selv. Kim er som person og underviser utrolig nærværende, hvilket er beundringsværdigt – alle bør stifte bekendtskab med Kim og hans helt unikke egenskaber og viden.
Stine Hansen, Kursis i faget: krop, sport og personlig drive
Vi havde Kim ude og give et oplæg om planlægning frem mod et mål. Med udgangspunkt i sportens verden fik vi et godt indblik i hvad man gør som elite sportsudøver når målet skal nås, men også nogle gode links til det universelle i de planlægningsmetoder. Derved kan vi bruge det når vores forretningsambitioner skal omsættes i en vej til målet. Samtidig fik vi også nogle input til evaluering, og udbyttet heraf, på vej til målet. Det var meget inspirerende og dannede grundlag for vores videre formulering af forretningsambitioner.
Jørgen Seligmann, Direktør/General Manager – Cardif Danmark
Vores datter på 11 år har siden januar 2013 gået til personlig coaching hos Kim. Resultatet indtil videre både på hjemmefronten og i skolen er en MEGET gladere pige med MASSER af overskud samt bedre selvværd. Skolen udtaler at hun er blevet væsentlig bedre til at takle evt konflikter og er generelt mere positiv. Vi giver derfor vores varmeste anbefalinger til Kim og Sportsmind.dk Venligst
Kira & Michael Andersen
Jeg blev undervist i projektstyring og teambuilding af kim under et kursusophold med Dansk Studie Center. Dette gav alle deltagere stor selvindsigt og forståelse af samarbejde og interaktion med andre. Jeg har aldrig lært så meget om mig selv og livet som på de tre uger undervisningen varede. Efterfølgende har jeg brugt Kim som privat coach. Her har jeg opnået ro og balance. Kim har givet mig uundværlige redskaber som jeg benytter meget i min hverdag, og som jeg tager med videre i livet. Jeg står i stor gæld til Kim og er umådelig taknemmelig for at have mødt ham. Jeg tror, at alle vil have godt af at tale med Kim og giver ham mine varmeste anbefalinger!
Katrine Kastrup
Kim var min lærer i projektstyring og teambuilding i Mexico. Kim er utrolig dygtig, lyttende og hjælpende – fantastisk person og lærer. Han gjorde mig klogere på mig selv og mine tanker. Han fik mig til at se, hvad der har betydning i mit liv, og med hans undervisning blev mit højskoleophold i Mexico til mit livs oplevelse. Kim var og er stadig en kæmpe inspiration for mig, hans nærvær i en samtale er helt unik
Nynne Bjerreskov
Vi har i forbindelse med afviklingen af kurset Præstationspsykologi brugt Kim som oplægsholder. Kim er fagligt meget stærkt funderet, hvilket tydeligt gav sig til kende i hans oplæg, hvor der var en åben debat, som Kim meget motiverende engagerede sig i. Vores deltagere på kurset gav alle Kim top evalueringer, og ord som ”dygtig, åben og engageret” gik igen. Jeg kan klart anbefale Kim til lignende arrangementer.
Mikkel Karklinat, Kursus ansvarlig Dansk Svømmetræner Sammenslutning
Kim holdt foredrag om mentaltræning i vores klub KVIK TRI TEAM og med en masse ”gamle rotter” var jeg lidt nervøs for om Kim kunne give dem noget nyt med i bagagen. Kim er ikke den typiske foredragsholder men langt bedre og det gav pote hos både gamle og nye triatleter, mange blev bekræftet i deres tilgang til emnet og endnu flere blev klogere. Kim kommer med en stor portion erfaring som han hellere end gerne deler ud af og vi i KVIK TRI TEAM vil helt sikkert bruge Kim igen. 5 ud af 5 stjerner herfra..
Brian Sigsaard, Formand KVIK TRI TEAM
Jeg mødte Kim i januar 2013, da han underviste i faget ”Team Building og Projektstyring” afholdt i Mexico for danske kursister i alderen 18-25 år. Kim er en engageret og givende person, der både fungerede som underviser, sparringspartner og personlig coach. Kim ved, hvad han taler om, og han er meget empatisk samt god til at stille spørgsmål, der får én til at tænke ud over sit vante perspektiv. Han kom virkelig ind under huden på kursisterne, og jeg kan kun give ham mine bedste anbefalinger.
Rikke Olsen, Destination Manager Danish Study Center – Latin America
Kim tilrettelagde et høj-intensivt crawl-kursus for et hold her fra Surftown. Vi fik på kort tid utroligt meget inspiration og konkrete anvisninger på hvordan vi kunne udvikle os mentalt og få en bedre og mere effektiv svømmeteknik. Krydret med spændende anekdoter sad man virkelig tilbage med følelsen af at være coachet af en top elite-træner. I bassinet var der mange nye ting at holde styr på, og jeg har 10 konkrete udviklingspunkter med i min videre træning. Hele holdet kom inspirerede og motiverede ud fra forløbet med Kim. Det var fedt!
Kresten Bach Søndergaard, Marketingchef Surftown
Kim deltog i en gruppeproces i vores ledelsesteam hvor vi arbejdede med feedback. Kim var hurtig til at koble sig på gruppen og fornemme hvor vi var, hvad vi var optaget af og hvad han kunne bidrage med. Kim evnede i sin spejling og tilbagemeldinger at skabe den rette balance i mellem en høj grad af ærlighed leveret uden indpakninger og samtidig i en positiv tone med respekt for modtageren. Med Kims deltagelse i processen, kom vi tæt på det væsentlige og dybere ind i processen end vi ellers ville have evnet.
Anette Lykke, Driftsleder Ballerup Kommune
”Som forældre til elite udøvende sportsbørn er der mange ukendte og uprøvede faktorer vi skal forholde os til. Når det går godt, så går det hele uden de store komplikationer i sporten, hjemme og i skolen. Men når der kommer skader, ændringer i familielivet og uforklarlige form udslag så bliver det hurtigt en anden sag og hele barnets eksistens kan føles truet og familien presset i bund. Vi oplevede vores barn i en sådan situation. Heldigvis var Svømmeklubben KVIK Kastrup opmærksomme og skaffede os hjælp i form af et coaching forløb hos Kim Dietrichsen. Hvad de talte om er deres private sag, men det virkede og vi fik vores barn glad og styrket tilbage. Og sportsligt, så går det ikke så ringe endda.”
René far til ung elitesports udøver
Jeg var enormt meget i tvivl om, hvad jeg ville sportsligt. Det vakte stor tvivl, specielt fordi at de gode resultater for en længere periode udeblev. Defor hjalp det mig meget, at Kim kunne hjælpe mig til at blive afklaret med hvad jeg ville, og jeg fik lysten tilbage til at præstere og træne. Det har ført til mine bedste individuelle senior resultater nogensinde.
Kajak DM medalje vinder.
– Jeg kom ud af comfort-zonen, og brød nogle grænser, hvilket gjorde mig til en bedre svømmer. – Jeg blev opmærksom på, hvad der er vigtigt i forhold til træning, og at man skal inorgrere alle udeoms tingene og ikke lade sig distrahere under træning og konkurrencer. – At være bedst når det gælder, og forberede sig bedst muligt. – At huske en gang imellem at stoppe op, og gøre de ting man gerne vil – f.eks. bruge en eftermiddag sammen med veninder, i stedet for en træning – hvis resten af ugen så bliver god, så er dét det hele værd
Tine Aagaard, medaljetager til de Danske Mesterskaber.
Kim er den mest udfordrende coaches jeg nogensinde har arbejdet med. Da jeg fik ham som 14 årig, var min træning langt fra optimal, jeg manglede form og mest af alt manglede jeg mental krontrol i min træning og i mine stævne præstationer. Kim er utrolig hurtig til at aflæse folk, og i løbet af kort tid følte jeg at han kendte mig bedre end mig selv. Han vidste hvordan han fik mig til at åbne mig og fortælle om mine fustrationer før en topning og mest af alt vidste han hvilke mentale redskaber jeg skulle bruge for at jeg kunne fri mig fra dem. Disse redskaber gjorde jeg i 2010 kom tilbage i toppen i dansk svømning med et nordisk mesterskab og en deltagelse til ejm. Den dag idag bruger jeg stadig mange af Kims råd. Hvis man skal opnå et mål skal man kun fokusere på sig selv og opgaven, dvs glemme alle ydre og inde distraherende ting.
Line Gregersen, Nordisk mester i svømning og deltager ved europæiske junior mesterskaber
… Kim er kreativ og coachende i sin udførsel af det konkrete arbejde. Han er kreativ i forbindelse med sit arbejde, og meget idé genererende – og dermed udviklende og forandringsparat. Min oplevelse af samarbejdet er, at Kim er meget professionel og resultatorienteret, med fokus på helheden – og dermed udvikling af en kommende succes… jeg haft mulighed for at anvende den inspiration jeg har fra Kim i mit daglige arbejde på ledelsesniveau i SAS.
Åge Jakobsen, SAS (IPMA Certified Senior Project Manager)
… som coach for individuelle og grupper har jeg – på trods af en efterhånden meget stor omgangskreds efter 15år i den danske eliteidræt – kun ganske få gange mødt fagligt lige så kompetente mennesker som Kim, og jeg kan give ham mine varmeste anbefalinger til ethvert job, der måtte fordre engagement, empati og coaching af både individer og teams.
Ricki Clausen, Cand. Merc.– Strategi og ledelse Sportschef Køge Svømmeklub
I forbindelse med teamudvikling af en gruppe elitesvømmere, har jeg gjort brug af Kim, og kan efterfølgende kun varmt anbefale andre at gøre det samme. Med en høj grad af troværdighed og faglighed formår han at sætte fokus på de ting der kan gøre en forskel for både den enkelte og gruppen. Han formår at gøre det i en anerkendende stil og uden at gå på kompromis med de emner der normalt kan udgøre tabuer. Han sætter dermed emner i spil og efterlader gruppen med en handlingsmæssig forståelse, og gør det på en måde, så jeg utvivlsomt kommer til at gøre brug af Kim i fremtiden.
Kim W. Larsen Sportschef GSC – Gladsaxe Swim Copenhagen