Hvordan samler man en hest?
-En udfordring til ridesporten del 1.
I skulle have set mit ansigtsudtryk første gang en rytter fortalte mig, at hun ved sidste stævne havde haft svært ved at samle sin hest. Billederne fløj gennem hovedet på mig, og mit spørgsmål var meget naturligt – skal man samle en hest før man rider på den? Ja, ja, jeg har forstået nu, at det handler om at hesten skal være på bagparten (bemærk endnu et hesteord) og lytte til rytterens signaler
Jeg har gennem de sidste år lært at forstå at ”tale hest”, men jeg undrer mig nu stadig over ting og rutiner i ridesporten. Jeg har, i samarbejde med rytterne fra Firkløverens springakedemi, brugt mine 20års erfaring med elitesport, forældre, mentaltræning og high performance til at opstille en række udfordringer, råd og dilemmaer som kan gavne ridefamilier på alle niveauer. For at gøre det overskueligt har jeg opdelt det lidt:
Tema ”Sådan samler man en hest” kører over de næste måneder i tre dele:
- Del 1: Fire udfordringer til rytterforældre.
- Del 2: Fem råd til ryttere.
- Del 3: Tre dilemmaer jeg ikke har løsningen på, men synes vi bør snakke om.
Klar til første del så læs videre nu nedenfor!
Læs om forældre support
Forældre support er en side dedikeret til at rådgive og hjælpe forældre i sport. Har du et spørgsmål er du velkommen.
Hvis i vil have et tilbud på et foredrag om forældre i sport, eller mentaltræning er i meget velkommen til at kontakte mig på kim@sportsmind.dk eller 72 112 114
Fire udfordringer til rytterforældre.
(En udfordring til rytterforældre Del 1)
Hver del vil være opdelt i en kort introduktion til emnet, en række punkter med fokus på udvikling og til sidst en afsluttende kommentar.
Første del har fokus på forældrerollen og de ting, der følger med. Den bygger på erfaringer fra arbejdet med en lang række ryttere og ikke mindst forældre gennem de sidste år. Udfordringerne har til formål at udfordre den måde I tænker på, og være udgangspunkt for nogle gode snakke omkring forbedringer.
1 – Stop med at sige ”Du skal ikke være nervøs”, ”Du skal bare tro på det” og ”Du skal bare ville det”
Jeg kan ikke tælle det antal gang jeg har hørt udtrykket: ”Du skal ikke være nærvøs” i forskellige former. Men hvad betyder det? Hvad skal du så gøre anderledes? Prøv lige at omsætte ”Du skal ikke være nervøs” til en opgave, der kan løses. Det kan man ikke fordi det betyder ikke noget. Hvad vil der i stedet ske? Du kan få dårlig samvittighed over du er nervøs, eller du kan prøve at lade være med at være nervøs. Held og lykke med det.
Hvis man er nervøs, så er man nervøs. Det er ikke noget man ændrer fra det ene øjeblik til det andet. På samme måde kan man ikke bare tro på det. At tro på noget handler om begrebet handlekompetence, som kort er defineret som troen på, at man har evnerne og erfaringen til at løse en given opgave. Handlekompetence opstår ikke af en velment kommentar, men af bevidst målrettet træning. Igen hvad skal man gøre anderledes, hvis man skal ”tro på det”? Og siger man ikke samtidig, at de ikke gør det godt nok? Nå, om ikke andet kan man jo gøre dem lidt ekstra nervøse og det kan jo løses ved at sige, de ikke skal være nervøse eller noget.
Så kan I selv prøve at omsætte ”Du skal bare ville det” til en opgave, de kan bruge til noget. Vær bevidst om at tale konkret sprog i pressede situationer:
To gode råd til konkret sprog:
- Undgå at bruge ordet ikke
- Tal i konkrete handlingsorienterede opgaver som ”Læg schenklerne til, ind med albuerne, tag i tøjlerne og læn dig frem eller tilbage”
2 – Husk retningen I arbejder i og evaluer ikke alle de fejl, du kan finde.
Inden for sportspsykologien er tendensen at droppe de store langsigtede mål og handleplaner og kalde dem retningen, drøm og inspiration mere end målet. Vi kan alligevel ikke styrer fremtiden, så vi bliver nødt til at vide, hvilken retning vi går og så finde ud af, hvad det næste vi skal gøre er, for at komme videre.
Hvis vi træner eller rider stævne, er det derfor vigtigt at kende retningen og hvorfor det vi arbejder med, er vigtigt. Forældre har en tendens til i stedet at se alle de ting, der kunne være anderledes og kommentere dem alle. Stil jer selv spørgsmålene:
1/ Vil en masse fokuspunkter bringe os i den rigtige retning?
2/ Kommer vi overhovedet nogen veje på den måde?
Så enhver træning og ethvert stævne er en evaluering af, om vi bevæger os i den rigtige retning og hvordan vi løste den konkrete handlingsorienterede opgave, vi arbejde på. Fx ”hold øjnene på det spring, du er på vej mod.” og efter ridtet skal man så evaluere på det og ikke på om man samlede hesten eller holdt hænderne stille.
Så kan man efterfølgende sætte sig ned og lave en evaluering af, hvad næste opgave der skal løses, skal være.
3 – Hjælp dit barn med at administrere energien i stedet for at dræne energien.
Mental og fysisk energi er nøglen til succes. Der skal være balance i både hoved og krop for at præstere. Hvis du ikke har hovedet med fordi der er fyldt med en masse andet, kan du ikke præstere. Så tænk over hvad der tager energi, og hvad der giver energi.
Eksempler på ting, der dræner energi er:
- diskussioner om ligegyldige ting
- energi man skal bruge på at lære af alle andre ryttere
- at ændre planer
- at pålægge opgaver de ikke plejer at udføre
- diskutere ting som skole, lektier, uddannelse, rengøring i stalden
Alt sammen noget, der alligevel ikke kan ændres lige nu, men fjerner tankerne fra opgaven, så der ikke er forbindelse mellem den opgave kroppen skal løse og de ting, der foregår i hovedet.
Ting, der giver energi og fastholder fokus er:
- Klare aftaler, der bliver overholdt.
- Klare opgaver, der skal løses.
- En forveningsafstemning om, hvem der bestemmer hvad.
- En plan for hvad der skal gøres på bestemte tidspunkter, så er der overskud til at håndtere det, der ikke går efter planen.
- Tid til at slappe lidt af mellem ridtene.
Spørg bare
Spørg bare! Det er helt uforpligtende
Der skal være fokus på den vigtigste opgave på dagen! Så definer de vigtigste opgaver inden I tager afsted. Så kan det være, der opstår andre muligheder, men så er det et aktivt valg at tage de muligheder.
Er det for at lære af andre, få styr på om der er ryddet op på værelset eller at forberede sig på den opgave, som I er til stævnet for at løse? Er det for at få en status på, om I bevæger jer i den rigtige retning?
4/ Lad jeres barn lave fejl – ”når jeg fejler, lærer jeg også”
Fejl og udvikling ligger tæt op af hinanden i sport. Hvis vi ikke udfordrer os selv, kan vi ikke lave fejl og hvis vi ikke udfordrer os selv, kan vi ikke lære. Så fra et læringsmæssigt perspektiv, er fejl en af de mest effektive måder at udvikle os på.
Fejl skal ikke behandles som succeser, men som muligheder for læring. Det betyder, at der skal snakkes om fejlene og de skal bruges til at diskutere hvad næste læringsmulig er og hvilken udfordring du står overfor for at lykkes med det. Hvis vi ikke tillader os at lave fejl, kan vi ikke udvikle os.
Forældre kan nogle gange komme til at skærme deres barn så meget, at de ikke lærer at fejle og ikke lærer at lære af deres fejl. Hvad sker der første gang de så fejler alligevel? Så lad det at fejle være en del af hverdagen lige som det at lære.
Så ved at fjerne muligheden for fejl og skabe et trygt sikkerhedsnet med for små masker, sikrer vi to ting:
1) Vi lærer ikke at lave fejl og håndtere den modgang som følger med sporten og andre dele af livet.
2) Vi stopper den meste effektive mulighed for læring.
Her menes der naturligvis ikke fejl, som kan have langtrækkende eller økonomiske konsekvenser, men der henvises til det rent læringsmæssige.
Så min udfordring er i virkeligheden, tag et spejl med ind i jeres hverdag og se om I faktisk hjælper hinanden i den rigtige retning eller om I render rundt i små cirkler og modarbejder jer selv og jeres ambitioner.
