fbpx

JEG KAN IKKE!!! Og hvad gør du så?

af 11. nov 2019

JEG KAN IKKE!!!  Og hvad gør du så?

 

Du får her 2 øvelser, der gør dig bedre allerede i dag.

 ”JEG KAN IKKE!” Har vi ikke alle sagt det? Eller tænkt det? Når jeg møder det udsagn, er mit modspørgsmål altid, hvad gør du så? Er ”jeg kan ikke” ikke blot en tanke? En tanke, der er hæftet på en eller anden følelse?

Jeg vil gerne give mit bud på, hvordan du møder den tanke, når den kommer, og ikke mindst et par øvelser, der kan hjælpe dig videre. 

Jeg kan ikke, start med at være nysgerrig

Start med at være nysgerrig. Find ud af hvad det er, der fylder i dit hoved, siden den tanke kommer. Spørg dig selv, hvad kunne være et første skridt til at komme i gang? Hold dig fra spørgsmål, der starter en konflikt – altså spørgsmål som ”hvorfor kan du ikke ikke?” eller udsagn som ”du skal bare tro på det!” Ja, jeg mener det. De starter en konflikt – primært mellem atleten og atletens abe inde i hovedet.

Skrev jeg abe? Ja, det gjorde jeg! Jeg tænker altid på, at der bor en lille abe inde i hovedet på os alle. Den har en masse læring og erfaring med sig, og ikke mindst de tre instinkter: Fight, flygt og flok.  Hvis aben er er nervøs, og den ikke forstår eller kan overskue opgaven, den står overfor, så går den i overlevelsesmode og følger det instinkt, den tidligere er lykkedes med, som den føler sig tryg ved.

De fleste mennesker er bange for gråd. Så aben har lært: ”hvis jeg græder, så slipper jeg.” Det er rigtig svært at slette læring, når det først er der. Så vi skal lære aben noget nyt i stedet. Så hvis aben er nervøs skal vi lære den at handle, mens den er nervøs, ikke prøve at fjerne nervøsiteten eller prøve at fortælle den, at det er forkert at være nervøs.

 

Min krop husker, selvom min hjerne ikke tror jeg kan

Jeg finder stor inspiration hos en lang række mennesker, jeg har arbejdet med. Som de vigtigste personer, jeg er inspireret af, skal nævnes min tidligere træner Jacob Lindeblad og Dr. Roger Greenway. Selv har jeg erfaring fra 20 års arbejde med udvikling af mennesker, og før det 15 år som elitesvømmer.

Teoretisk er jeg meget inspireret af ACT og Steven Hayes tanker om accept og commitment, og i praksis arbejder jeg med aktive læringsredskaber. Aktiv læring kæder handlinger sammen med læring – og omvendt læring kædes sammen med handling. Handling flytter kroppen, erfaringer og tanker.

Hvordan får jeg skabt en læring, min krop kan huske, og som jeg kan hive frem i svære situationer? Situationer, hvor jeg skal levere noget udover det sædvanlige, hvor jeg skal i gang med noget, jeg ikke kan overskue, eller noget aktivt, der kan hjælpe mig til fastholde udvikling i dagligdagen. 

 

Øvelse 1: ”JEG KAN IKKE!!”

Øv dig i at knække kæden mellem, hvad hjernen siger, og dét du vælger at gøre. Min yndlingsøvelse er at sidde med hænderne over hovedet og gentage højt ”Jeg kan ikke sidde med hænderne over hovedet.” Sjovt nok, så jeg kan faktisk godt sidde med hænderne over hovedet, selvom jeg siger jeg ikke kan. Det er god læring for mit hoved.  Så laver jeg sværere og sværere motoriske øvelser, mens jeg siger højt, jeg ikke kan lave den her øvelse.

Den korte forklaring er, at jeg kan lige så godt vænne mig til, at jeg ind imellem har en abe i mit hoved, der siger til mig, at jeg ikke kan, og så øve mig på, at svare den med et “tak for input” og så prøve alligevel. I fagsproget kaldes det defusions træning, som kort beskrevet handler om ikke at lade aben overtage, når vi møder svære tanker, men acceptere, at de er der, og så selv vælge, hvordan vi handler på de tanker.

 

Øvelse 2: ”Ja det står der!!”

Skriv det, der fylder, ned i din håndflade. Ja, det kræver lidt mod at skrive det, for så bliver det virkeligt.

Det kan være ting som ”jeg vil ikke fremstå dårlig”, ”hvad hvis jeg ikke lykkes” eller ”hvad nu hvis jeg ikke vinder”. Det er helt individuelt, hvad der fylder, men det gælder for os alle, at hvis det fylder, ja så fylder det.

Sæt nu hånden op helt tæt foran dine øjne, så du rører panden. Kan du se, hvad der står på hånden nu? Nej, det kan du ikke. Prøv nu at være nysgerrig på, hvad der står og flyt langsomt hånden, indtil du kan se det. Nu kan du se, hvad der står på hånden, og stadig fokusere på det. Men hånden blokerer dit udsyn, så længe du fokuserer på, hvad der står. Sig nu ”tak for input” til din indre abe og flyt hånden ud til siden. Det står der stadig – der i hånden. Men nu blokerer hånden ikke længere dit udsyn.

Kig nu på din anden hånd. Hvad skal der stå på den? Jeg tænker, der skal stå det, der er din opgave lige nu? Kig på den og gå i gang med opgaven. Hvis den første hånd vender tilbage, siger du tak for input, og kigger på den anden hånd, og går videre med den opgave, der her står.

Opgaven er en træning i at acceptere, at følelser og tanker fra aben er en del af dig, men at de gennem accept kan flyttes, så de ikke blokerer udsynet for det, der er vigtigst for dig lige nu.

 

Mod på at lære mere?

Så afholder jeg løbende kurser i mentaltræning eller kører individuelle forløb. Det næste kursus finder du nedenfor:

Share This

Share This

Share this post with your friends!