Sådan samler man en hest del 2:
6 Råd til ryttere og et spørgsmål.
Jeg havde iklædt mig vinterjakke, handsker og mine gummistøvler, da jeg var på vej ind til træning hos en ridefamilie. Efter at have arbejdet sammen med dem i en periode, mødte jeg en af de ting, der går igen, når jeg møder ryttere. Jeg var ikke forberedt på hvad jeg mødte, men mere om det om et øjeblik.
Efter at være blevet introduceret til rideverdenen, er det lykkedes mig at samle de generelle udfordringer hos rytterne sammen. Det har ført til nedenstående råd. Jeg ved, at de er overordnede, men prøv at kigge indad, og så brug det, du kan. Ja, der er belæg for mine forslag og ja, det er ikke det man plejer at få at vide. Nå, men hvad var det så jeg mødte?
Jeg mødte kulde! Kulde altså, det var jo ikke bare koldt. Nej, det var jo afsindig koldt. Jeg frøs som en lille hund. Hvad er årsagen til, at man leder koldt vand ind under en ridebane om vinteren – det er jo ikke en skøjtehal.
Så mit spørgsmål er, HVORDAN HOLDER MAN VARMEN I ET RIDEHUS?
Heldigvis bestod familien ikke kun af et koldt ridehus. Jeg mødte også en familie, der havde lyst til at kigge indad og lære nyt. En ting, som jeg faktisk altid møder blandt ryttere.
Jeg oplever ridesporten som fyldt med historier om alt fra metoder til hvordan man rider, meninger om hvilke heste, der passer til hvilken rytter, holdninger til alle andres metode og ikke mindst trænere, der underviser med de bedste intentioner med mere eller mindre veluddannet og velfunderet baggrund. Som jeg ikke er kompetent til at have en mening om.
Jeg har forelsket mig i ridesporten, og alle de ting, der følger med (lige udover de kolde ridehuse).
Livet som rytter kræver at kunne navigere i en voksen verden, med mange økonomiske interesser mellem forældre, træner, opdrættere, landstrænere og vigtigst af alt hestene. Jeg har lavet seks råd, som alle ryttere kan lære af.
SE HVAD FAMILIEN SAGDE OM VORES SAMARBEJDE
HVORDAN HOLDER MAN VARMEN I ET RIDEHUS?
Det skal understreges, at rådene er tænkt som ting, du kan arbejde med i din hverdag, træning og til stævner.
Råd 1: ”Hvis du ikke forstår, hvad din træner eller andre siger, skal du spørge
Jeg oplever utallige ryttere, der ikke forstår hvad deres trænere og forældre siger. Det vil sige, de forstår hvad de siger og hvilket resultat de søger. Men de forstår ikke, hvad de skal gøre anderledes for at nå det. Hvilken konkret opgave, der skal løses. Det er ikke nok at få at vide, hvad man skal gøre, men man skal vide, hvordan man gør det. Fx. hører jeg ofte ”rid fremad” omsættes til, hvad der konkret skal gøres for at drive hesten frem. Markér hårdere, tidligere eller noget helt andet.
Book en opstartssamtale til et mental træningsforløb
Råd 2: ”Sig velkommen til nervøsiteten i stedet for at slås med den”
Nervøsitet handler om, at vi står overfor en udfordring, vi ikke ved om vi kan klare. Og det er ikke en rar følelse. Det der er udfordringen er, at nervøsitet ikke kan fjernes, men det kan accepteres. Så start med at sige velkommen til nervøsiteten og fokuser så på din opgave: ”Ja, jeg er nervøs for at ride min første MB klasse, men lige nu er min opgave at sadle op og varme hesten op ”Ja, jeg er nervøs for at ride min første MB klasse, men lige nu er min opgave at sætte mig op på hesten og holde øjnene på springet, som jeg har trænet Kort sagt så længe du accepterer at nervøsiteten er der, behøver du ikke at forsøge at fjerne den.
Hvad vil du vide?
Spørg bare helt uforpligtende
Råd 3: ”Husk at stævner er en evaluering af, hvor langt du er nået – det handler ikke om liv eller død”
Hvorfor rider vi stævner? Nogle gange for at vinde eller kvalificere os til noget. Men det er sjældent det, stævner i virkeligheden handler om. De fleste stævner er et målepunkt på, hvor langt du som rytter er nået med den enkelte hest. Hvor langt er du nået med det udviklingsmål, du har haft siden sidst stævne. Efter stævnet evaluerer du og sætter et nyt udviklingsmål for dig og den enkelte hest. Sørg for at alle, du arbejder med, kender dine fokuspunkter, så det er dem I snakker om og evaluerer. Resultatet er jo bare et produkt af hvordan du rider.
Råd 4: ”En ny hest gør dig ikke til en bedre rytter, det gør hårdt arbejde”
Men en ny hest kan godt få dig til at til at springe højre, uden ekstra indsats. Det udtryk, jeg har oplevet flest gange i ridesporten, er:
”Jeg er ikke sådan en rytter, der køber mig til succes. Jeg rider hestene op fra bunden”.
Jeg tænker, tillykke med du er villig til at arbejde, men hvorfor er det vigtigt du ikke køber dyre heste? Det er som om det er finere ikke at have dyre heste? Jeg er forvirret, og ja jeg ved godt, at alle ikke har råd til dyre heste. Og ja, det er da godt arbejde, hvis man kan uddanne en hest fra bunden.
Men det er vel ikke forkert at ride på en hest, der er uddannet af en anden rytter?
Handler det ikke om hvor dygtig en rytter, man kan blive på den bedst mulige hest, uanset om du køber den eller rider den op? Kort så handler det om, hvad du lærer hesten og hvad du kan. Husk det. Ja, der er mindre dygtige ryttere, der rider på dyre heste og kan ride store klasser, og der er dygtige ryttere, der rider på mindre gode heste
Råd 5: ”Hvis man bygger oven på fejl forsvinder fejl ikke. ”
Jeg oplevede sidste år Henrik Ankerkrona træne Firkløveret Springakademi rytterne. Det var en fornøjelse af rang at opleve en træner, der turde træne det helt basale i ridning.
Hvordan man sidder, hvordan man rejser sig over spring, og hvordan man afslutter et ridt. Samtidig oplevede jeg en række ryttere, der syntes det var svært at acceptere, at der var ”nemme” ting, de havde svært ved.
Men han insisterede på at basis skulle være på højest mulige niveau. Inden for alt sport er noget af det sværeste at spoole tilbage og træne de basale ting, der ikke begrænser os endnu, men kommer til det en dag. Vær så ambitiøs du kan på alt det basale, i stedet for at kunne en masse forskellige ting 80%. Det lyder nemt, men tro mig, det er det ikke.
Book en plads på min næste mentaltrænings workshop
Råd 6: Forbered dig på at lave fejl, og ikke på at være perfekt.
Der har i sporten været en tendens til visualisere sig selv lykke, rende rundt med hænderne over hovedet i ”power poses” og forstille sig at ”man kan godt” og ”man lykkes”. Men det forbereder os ikke på succes, tværtimod låser det os til et mindset, hvor vi ikke forbereder os på modgang og opgaven. Og det er også meget fint, indtil man så laver en fejl eller der sker noget uforudset. Alle laver fejl. Har man forberedt sig på at være perfekt, og har man ikke en handlingsplan ved fejl, så avler fejl flere fejl. Da fokus pludselig bliver på fejlen i stedet for hvad ens opgave er.
Det der kendetegner dem der lykkes, er derimod at det forbereder sig på alle de negative ting, der kan ske og laver en plan for, hvordan de vil håndtere det. De forbereder sig på de negative tanker, der kan opstå, og forbereder sig på, hvordan de vil, når de opstår. Læg mærke til jeg skriver når, ikke hvis. Så forbered dig på fejl og negative tanker med en strategi og en måde at komme videre på. Målet er du holder fokus på opgaven i medgang og modgang. I stedet for at panikker.
Jeg håber, at rådene kan inspirere dig til at blive en bedre rytter, en bedre rideforældre, en bedre træner eller hvad din rolle nu er. Hvis du vil høre mere, holder jeg i samarbejde med Firkløverets Springakademi to workshops for forældre i hvor overskuddet går til at drive akademiet.
Jeg er også at finde på forskellige rideskoler, der har booket mig til workshops og foredrag de næste måneder. Check din rideskoles kalender og se om de har booket mig.
Hvis du tænker din virksomhed, din rideskole eller en anden forening kunne tænke sig at blive inspireret med et foredrag eller en workshop, er du velkommen til at kontakte mig på kim@sportsmind.dk eller 72 112 114. Hvis du som rytter har lyst til at arbejde sammen med en uddannet sportspsykologisk konsulent der har Team Danmarks godkendelse, om din personlige udvikling som rytter og menneske, er du velkommen til at kontakte mig og du kan læse mere om de sportspsykologiske forløb jeg køre her.
Husk at læse første del af artikelserien om ridesport