Derfor skal du ikke starte, hvor du sluttede…

af 9. aug 2016

Derfor skal du ikke starte, hvor du sluttede…

Sommerferien lakker mod enden for de fleste af os og det er tid til sætte nye mål. Jeg oplever tit at mange, efter en pause, vil starte der, hvor de sluttede.  Men hvorfor starte der?  Argumenterne er mange; dette er jo vejen videre, jeg skal jo fremad, jeg er frisk og motiveret efter en ferie.

Netop af disse grunde, skal vi ikke starte, hvor vi sluttede. Ferien er en tid, hvor vi kan få lidt perspektiv på tingene.  Vi skal derfor give os tid til at ”rejse” derhen, hvor det giver allermest mening.  Mening? Ja mening! Vi kan jo starte med at finde ud af, hvad ville give os allermest succes i dag og så lade være med at gøre det. I stedet skal du kigge på, hvad der vil sende dig hen mod det, du allerhelst vil have succes med i fremtiden.

Derfor har jeg 5 spørgsmål, som jeg altid giver, når folk starter på noget nyt.

1/ Hvad vil du gerne have mere af`?

Find ud af hvad du allerhelst vil have og hvordan, det vil bidrage til at fylde dit liv med succes på den lange bane. Det er ret abstrakt og behøver ikke være defineret ned i mindste detalje. Det kan være at du gerne vil være mere glad, du vil gerne forfremmes, du vil være verdens bedste. Når du har fundet ud af det og kan argumentere for, hvorfor du vil opleve det som en succes og hvilken værdi, det vil give dig som mennesker, så kan vi begynde at arbejde med hvordan du får succes med det.

2/ Hvornår skal du have succes.

Alt for mange mennesker starter med alt for høj fart og kommer derfor til at miste fart og momentum alt for hurtigt. Succes er ikke kun, hvad du gør i dag, men om du kan blive ved med at gøre det i rigtig lang tid. Det betyder ikke, at du ikke må være god i dag, du skal bare ikke være bedre i dag, end at du kan blive ved med at være god frem til du skal have succes.

3/ Hvad er det vigtigste, du skal have den dag, du skal have succes.

Skal du have et specifikt produkt eller måske have lært noget nyt? Kort sagt, hvad er din kerneopgave at opnå? F.eks. skal du måske have en anden kropsform? Bedre fysik? Bedre mentalitet? Anderledes fokus? Ny ledelsesstil? Skabt nye relationer? Find ud af præcis hvad det kræver og definer så hvordan du har tænkt dig at opnå det. Nej, alt skal ikke være perfekt i dag eller i morgen, men du skal nå et skridt længere hverdag.

4/ Skal du gå i andres fodspor eller nye veje?

Når du nu har fundet ud af, hvor vi er på vej hen og hvornår vi skal være fremme, kan vi begynde at arbejde på, hvad vi skal stjæle. Hvem har gjort noget lignende og hvad kan du lære af dem? Hvor langt kan du nå i deres fodspor og hvornår skal du til at lave dine egne fodspor for at komme frem?

5/ Alle oplever modgang og går forkert.

Ja, sådan er livet desværre. Det går ikke som planlagt. Vi møder modgang og nogen gange, når vi tror at vi er fremme, er det slet ikke det sted, vi gerne ville være og så må vi finde ud af, hvad vi så gør. Det vigtigste er, at vi ikke bliver stående, eller går ud af døren for bare at komme ind igen samme sted. Jeg oplever alt for ofte mennesker, der bliver ved med at gå ind og ud af den samme dør og så ikke kan forstå, at tingene ikke forandrer sig, når de kommer ind.

6/ Hvem skal coache og skubbe dig.

Ingen mennesker kan klarer sig 100% selv. Vi har alle sammen brug for nogen, der kan hjælpe os med at blive bedre, holde os på sporet, og udfordre os til at håndtere de udfordringer og forhindringer, vi møder. Jeg tror på, at en coach eller mentor er en afgørende faktor for at opleve succes. En der holder med dig og ikke har for meget på spil i jeres relation. En der tør og vil udfordrer dig til at være alt det, du kan være. En der ser dine ”blinde” sider og vigtigst af alt en der har en række redskaber, der kan hjælpe dig på vej.  Jeg oplever gang på gang værdien af det. Det gælder både atleter, trænere, virksomhedsledere, studerende og alle andre på rejse mod succes i deres liv. Læs om hvordan jeg arbejder med mentaltræning og coaching her og hvordan andre har oplevet at en sådan rejse med mig nedenfor.

Jeg vil ønske dig god rejse med din succes og husk at du ikke bare skal fortsætte, hvor du slap, men starte der, hvor det giver allermest mening.

Kim Dietrichsen

sportsmind.dk