Mentalt dilemma i holdsport som fodbold, håndbold og ishockey:
”STARTER JEG INDE?”
Jeg har arbejdet med de fleste slags holdsport, og jeg undrer mig over, hvorfor man altid udtager holdet så sent som muligt. Ja, jeg ved godt, at set med trænerøjne så er det med til at holde spillerne skarpe, ligesom de til det sidste kæmper for deres plads. Men er det nu den bedste måde at gøre det på?
Gør det ikke samtidig, at vi skal håndtere kriser, skuffelse og den slags helt op til kampen? Er holdet ikke 90% udtaget på forhånd? Og er det ikke muligt at foretage ændringer, hvis der sker noget, der gør, at holdet bør stilles anderledes? Eller måske melde ud, hvordan holdet ser ud, og hvem der er i ”spil” til de usikre positioner?
De fleste spillere, jeg møder, ser det nemlig som en barriere for deres udvikling! De frygter at lave fejl, at øve nye elementer, og at udfordre sig selv fordi så kommer de jo til at se ”dårlige” ud, og så kommer de jo ikke på holdet.
Men på den anden side, hvis de ikke udvikler sig, så kan de godt komme på holdet nu, men udvikler de sig ikke på sigt, kommer de aldrig til at spille på højere niveau. Spiller de så i fremtiden?
Hvad skal de vælge – udvikling på lang sigt eller spilletid nu?
Dilemmaet lyder simpelt, men jeg har brugt timer på at diskutere det med spillere. Det bygger på en antagelse: Træneren udtager de spillere, der ikke laver fejl. Altså dem, der ikke udfordrer sig selv i træningen? Det er sjovt nok den samme udfordring, der optræder i gymnasiet, når eleverne ikke tør stille spørgsmål for ikke at få dårlige kommentarer, som kan føre til dårlige karakterer.
Men: “Starter jeg inde?”
Antagelsen om at lave fejl og stille spørgsmål blev rigtig tydelig for mig, engang jeg observerede et U13 hold træne. Jeg var mentaltræner for træneren. De arbejdede med omstillingsspil, og de trænede og trænede. Men jeg kunne som udenforstående ikke se en udvikling. Efter træningen stillede jeg spillerne et spørgsmål: ”Hvor mange af jer ved hvad omstillingsspil er? Og hvad man skal gøre.” Der var 1 spiller, der markerede.
Om de ikke vidste det, eller var bange for at svare, det ved jeg ikke. Men vi er tilbage ved, at antagelsen om at fejl fører til manglende udtagelser. Kun en havde mod til at lave fejl, og ja han var en, der altid startede inde.
Læs også om talent udvikling og det at være god tidligt.
Men hvordan lærer vi børn og unge (og voksne), at fejl er konsekvensen af at udfordre sig selv til grænsen, og det er en nødvendighed for læring?”
Jeg antager her i artiklen, at alle trænere i hverdagen vil skabe rum for, at spillerne lærer og udvikler sig, for det er jo en præmis for succes på den lange bane.
Men hvorfor tror spillerne så det modsatte? Jeg oplever spillere, der kigger på deres træner, når de laver fejl, af frygt for han så det, og spillere, der al der aldrig laver noget, de ikke kan endnu for at fremstå godt.
Mantraet bliver: ”Hellere sikkert end nyt jeg kan lære af”
Hvordan arbejder vi med dilemmaet?
Jeg har valgt at anskue det fra et spillerperspektiv. Hvordan træneren kan kommunikere, det er et andet perspektiv, som jeg ikke forholder mig til i dag, men måske i et fremtidigt indlæg (tilmeld dig nyhedsbrevet hvis du vil have direkte besked)
1/ Fokuser på at blive bedre ikke på at være god
Ja det lyder simpelt. Men god betyder i min verden, at man bliver bange for fejl, mens bedre betyder, at man hele tiden udfordrer sig selv, udvikler sig, så man kan blive bedre – og det vil medføre fejl.
2/ Synliggør hvad du arbejder med overfor dine trænere og bed dem hjælpe.
Snak om udvikling med din træner, hvad er dit næste udviklingspunkt for at blive bedre, og hvordan udfordrer du dig selv?
3/ Arbejd med det næste skridt – ikke med at kunne det samme som Ronaldo – endnu.
Start der hvor du er, ikke der hvor du drømmer om, du er. Det er bedre at udvikle sig realistisk end at prøve at se fantastisk ud på områder, du ikke er klar til at lære endnu.
4/ Evaluer på din indsats og vedholdhed ikke kun resultatet.
Det er vigtigt at snakke om, hvordan du arbejder, og om du er vedholdende i din søgen efter at blive bedre. Fortsætter du når det er svært? (Læs om GRIT refleksion her)
For at opsummere artiklen, så bør det daglige arbejde for spillerne fokusere på at blive bedre, ikke om at komme på holdet. Fordi hvis du hele tiden bliver bedre, skal du jo nok komme på holdet.
Kort sagt
Pas på du ikke falder i fælden med at prøve at se godt ud for at komme på holdet 😊 fokuser på at blive bedre, kig på hvad, dem der spiller på et højere niveau, kan, og find ud af hvordan du kommer til at kunne det. Der er ingen, der bliver verdensstjerne på talent eller på at se godt ud, det bliver man på at udvikle sig hver dag.