”Børn, der vinder” kontra ”vinderbørn”

Ja – det mener jeg fra bunden af mit hjerte, men vi bliver nødt til at få defineret, hvad vil det sige at vinde?  Er det flest mulig guldmedaljer, mest mulig udvikling, er det at lære at udvikle sig, er det at kunne agere i medgang og modgang … eller er DIT barn en vinder hvis det er det gladeste barn? Der skal ikke herske nogen tvivl om, at børn allerede fra en tidlig alder ved, hvem der har scoret flest mål når de spiller fodbold, hvem der svømmer hurtigst til svømmestævnerne og hvem der generelt er bedst til det de nu engang laver. Det er en naturligdel af vores kultur og af menneskers instinkter. Skal vi så stimulere det yderligere? Det er et godt spørgsmål, synes jeg.

Jeg oplevede i weekenden til et fodboldstævne for børn på 6 år mange former for vindere. Der var dem, der vandt fodboldkampene, der var dem, der lykkedes med det de havde trænet og der var også dem der fik en is og kom på Mc Donalds fordi de scorede (ærgerlig hvis man på holdet trænede samspil, men det er en anden snak). Men det, der faldt mig i øjnene var, hvor mange tabere der var blandt børnene.

Tabere? Ja – tabere, der var selvfølgelig dem der tabte kampene, men de blev først kede af det når forældrene stod sørgmodigt på kanten og råbte ”Så vinder i næste gang!” eller spurgte hvorfor de ikke vandt.

Så var der de forvirrede børn, der stod og kiggede frem og tilbage mellem far der råbte på sidelinjen, bolden og træneren, der råbte de skulle holde fokus på bolden. Det var forvirrede børn og de var usikre på, hvad de faktisk skulle gøre… usikkerhed er vel i hvert fald ikke målet?

Der var også dem, der fik at vide at nu måtte de vinde den næste kamp, men hvordan vinder man i fodbold? Det gør man vel ved at spille god fodbold, så burde vi ikke tage snakken om hvordan de spiller god fodbold i stedet for om hvordan de vinder?

Lad os spole tilbage til begrebet ”vinder”. Hvad er en vinder og kræver en vinder, at der er en taber? I sport er vi vant til, at der er en, der vinder og resten er tabere. Udtryk som ”man vinder guld og taber sølv” er hverdag i de fleste sportsforeninger. Jeg har de sidste mange år beskæftiget mig med vinderkultur i alt fra talentmiljøer og elitesport til virksomheder, der vil have en vinderkultur. Jo mere, jeg hører ordet ”vinder”, jo mere bliver jeg rent faktisk i tvivl om, hvad det betyder.  Jeg har derfor valgt at definere vindere som dem, der har det rigtig godt med det de gør, har succes og vigtigst af alt kan håndtere modgang, udfordringer og forhindringer. De bliver inspireret af andre til at gøre det bedre og så har de forstået at deres succes afhænger af deres udvikling og det arbejde de gør hver dag til træning.

Læs om foredrag med sportsmind.dk

Så ja … DIT barn skal være en vinder. Og ja … dit barn skal vinde, men tænkt dig rigtig godt om med hvad præmien er og hvad man får den for.

Jeg har 5 ting som jeg ser som de vigtigste i forhold til at opdrage en vinder. Ikke en vinder med flest guldmedaljer, men en vinder, der er rigtig god til at blive bedre og har det rigtig godt.

1/ Mød udfordringer med oprejst pande og omfavn dem som muligheder for udvikling

2/ Kæmp, når du møder en forhindring

3/ Lær at arbejde og forstå værdien af din indsats i forhold til dine resultater

4/ Lær dem at lytte til mennesker der vil dem det godt, kritik og feedback er vigtige redskaber til at blive bedre.

5/ Se andre som inspiration til at blive bedre og nå nye højder.

Læs mere om mindset træning her

Betyder det så at man ikke må være glade når ens barn vinder en medalje? Nej det skal man da og selvfølgelig må de også godt komme på facebook, men husk nu hvorfor de har fået medaljen. Det skal ikke være fordi de er noget helt specielt eller er verdens bedste. Nej – det er fordi de har omfavnet en udfordring, kæmpet mod forhindringer, arbejdet hårdt, lært af feedback og vigtigst af alt fordi de bliver inspireret af andre mennesker, der er dygtigere end dem eller gør noget unikt.

Når jeg debatterer og holder oplæg om emnet, oplever jeg tit at blive spurgt til hvor stor betydning det har? Mit svar er altid en historie om en dreng, der til mit første møde med ham om hans forældre sagde ”Jeg er ikke sikker på, om mine forældre kan elske mig, hvis jeg ikke vinder”. Det er et udsagn, jeg desværre ofte møder hos unge atleter, der efter en succesfuld start på deres sportskarriere for første gang møder modgang. Det må børn aldrig være i tvivl om. Forældrene elsker dem lige meget hvad der sker på sportsbanen og at et barn kan få andre tanker vidner om en misforstået forældrerolle.

Læs første artikel fra serien om forældre i sport:  Sådan stresser du dit barn mest muligt!

Har du lyst til at høre mere er du velkommen til at kontakte mig på telefon 20 43 86 33 eller kim@sportsmind.dk.

Hvis din klub, institution, skole, forening eller andet har lyst til en god debat om ”børn, der vinder” kontra ”vinderbørn” er I selvfølgelig velkomne til at kontakte mig.

Tilmeld dig mit nyhedsbrevet nedenfor hvis du vil have næste del i artikel serien og andre blog indlæg fra Sportsmind.dk direkte i din mailbox.