Kim Dietrichsen
Foredrag om high performance, præstation under pres og menneske
Det interessante er ikke, hvad verdens bedste ved.
Det interessante er, hvad de gør, når det gælder.
Kort om mig
Jeg holder foredrag og workshops for virksomheder, trænere, organisationer og high performance-miljøer. Med afsæt i mere end 25 års arbejde i eliteidrætten kobler jeg historier fra praksis med sportspsykologi, coaching og konkrete redskaber, I kan bruge dagen efter.
Signaturforedrag
Signaturforedrag: Bag verdens bedste
Hvad mennesker, der præsterer på højeste niveau, gør anderledes
Verdens bedste er ikke mennesker uden tvivl, modgang eller dårlige dage. De er blevet ekstremt dygtige til at arbejde med dem.
I foredraget arbejder vi med:
- Hvad udvikling faktisk kræver, når niveauet allerede er højt
- Hvorfor mere motivation sjældent er løsningen
- Hvordan verdensklasse bygges gennem kvalitet, gentagelser og miljø
- At kunne præstere med pres og ubehag, ikke først når de er væk
- Hvad erhvervslivet kan lære af elitesport, og hvad det ikke bør kopiere
Ikke for at inspirere.
Men for at give jer noget, I kan bruge bagefter.
Hvorfor et foredrag
Et foredrag skal ikke bare give mening i øjeblikket.
Det skal kunne mærkes bagefter.
Mine foredrag tilpasses altid publikum og det, I skal lykkes med bagefter. Målet er ikke bare inspiration, men at gøre jer klogere på jeres egne valg og give jer redskaber, I kan bruge i praksis.
Jeg tror mindre på varmluft og mere på gode historier, præcise spørgsmål og konkrete greb, der åbner en dør, som er svær at lukke igen.
Tre signaturforedrag
Tre forskellige indgange til præstation, udvikling og mennesket bag. Alle foredrag tilpasses jeres virkelighed, publikum og formål.

Bag verdens bedste
Hvad gør mennesker på højeste niveau, når kravene er store, tvivlen melder sig, og standardløsninger ikke er nok? Et foredrag om kvalitet, træning og handling, når det gælder.

Præstation under pres
Mental styrke er ikke fraværet af tvivl, nervøsitet eller pres. Det er evnen til at handle hensigtsmæssigt, mens de er der. Konkrete greb til sport, ledelse og arbejdsliv.

Træner, er det dit rigtige job?
Om kunsten at træne mennesker, skabe præstationer og forstå den magt og det ansvar, der følger med trænerrollen. Et ærligt foredrag til trænere, ledere og organisationer.